Fordi vi først søger hjælp, når vores udfordringer manifestere sig i voldsomme problematikker i vores vigtigste aspekter i livet. I vores karriere, relationer eller økonomi.

Hvorfor vælger vi dog det, når vi kender til denne sandhed?

Måske fordi, vi kan lide disse problematikker?! At have det af hækkenfelt til imens vi arbejder mindst 1/3 af døgnet. Eller måske, vi simpelthen holder af at skændes med partneren imens ekkoet fra tegnedrengen fylder hjemmet op til bristepunktet.

Faktisk, er det svært ved at forestille sig, der kan svares ”JA” til dette. Overhovedet.

” Jeg skal bare lige bide i det sure æble lidt endnu, så skal det nok blive godt”, er min mest anvendte undskyldning for ikke at forebygge.

Men rækken af kasser med sure æbler kan til tider slet ingen ende få! Og da slet ikke når jeg ufortrødent fortsætter processen med at bide i de æbler.
Først, når mit blik ændrer kurs. Undersøger om der ikke lige skulle være andre ting at bide i, opstår muligheden for at gøre noget andet.

Det eneste det kræver, er et tryk på stop-knappen. Overveje følgende spørgsmål: ” Vil jeg bide i sure æbler, bare fordi jeg kan”?

Også her, er det svært at svar ”JA”, ik?