Når livets forandringer rammer os hårdt og ubarmhjertigt og når nogen vi holder af lige om så ganske kort tid bare bliver til nogen vi mødte og kendte Øv siger jeg bare Øv fordi jeg ikke evner at kontrollere et allerede stigende afsavn Ja ja såkaldte økonomiske forandringer og rettidig omhu er gode argumenter men det fjerner ikke de ufrivillige om rokeringer i mit system

Jeg kender en gruppe børn der besidder en helt særlig evne til at stimle tættere sammen når noget udefra antaster og måske endda angriber dem Måske vi voksne skulle kopiere denne strategi Ungernes forskelle og lyst til livet skaber indimellem kontroverser og stridigheder i almindelig fredstid Men kommer der noget eller nogen udefra og vil ændre deres fællesskab stimler de sammen som var de en del af den kinesiske mur Jo større pres des tættere sammen Inde i midten fremkommer deres stærkeste fundamenter for deres gruppe

Vi passer på hinanden uanset
Vi lægger os ikke ned

De har forstået noget de kære unger Måske det bare er en medfødt ubevidst evne man uspoleret har som lille Som bliver fedtet til når vi voksne blander os for meget med kasser og firkanter

Men hvis vi voksne er så kloge og bevidste som vi udgiver os for at være Så burde vi jo kunne se og dyrke denne evne Især i en tid hvor forandringernes motorsav næsten ikke når at slukkes førend nye udskæringer er på vej i vores liv Adskillelse og udelukkelse af forskellige årsager

Kom nu voksne Vi kan godt passe på hinanden uanset og vi kan godt blive stående Vi er vel selv født med denne ubevidste og uspolerede evne

Vi har bare glemt den