Hvordan går det så lige?

Når jeg skriver vi, så mener jeg nu nok meget mere jeg/du. En kærlig opfordring til lige at stikke fingeren i navlen og tjekke ”Trivsels-temperaturen”. Hvad står den egentlig på?

Lykkelig
Tilfreds
Midt imellem
Argh, lettere brok
Massiv galde.

Man kan jo stille sig selv flere spørgsmål. Hvordan er min trivsel i det hele taget? Min trivsel på job! Med min partner, mine unger, økonomi, frie tid etc. Jeg ved godt at man i almindelighed siger ego-tiden er over os, og vi i overvejende grad lægger ører til, hvor meget vi tænker på os selv. Men denne opfordring er blot at tage temperaturen ved at stikke fingeren i navlen. Ikke at følge fingeren ind i navlen. Der er altså væsentlig forskel på det.

Hvad er det så jeg egentlig mener med at tage sin trivsels temperatur. Hmm, egentlig er jeg ret sikker på, vi alle gør det hele tiden på folk, vi møder på vores vej. Og endda helt uden tilladelser. Vi gør det naturligvis med kærlige intentioner (for det meste), så vi føler os forberedte på at møde verden, som den ønsker det. Hvor vi forsøge at afklare hvordan vi kan møde den enkelte, som vi tror, de ønsker det. Og hele tiden bruger vi det i vores sorteringsapparat – som på samlebånd skiller tingene ad. Smuk/grim, klog/dum, sjov/træls, succes/fiasko osv.

Om vi dybest set gør dette for vores egen skyld, eller for verden omkring os – er sikkert en snak værdig også. Men det må blive en anden gang.

Den lille fodnote, der findes i manualen til vores sorteringsapparat som er skrevet med usynligt blæk, er at vi jo selv er underlagt disse sorteringsapparater. For hver og en vi kender, er der tilknyttet en sortering. En opdeling af den du er, det du gør og hvordan du så gør det, – bare så hver og en kan møde dig bedst muligt, som DE tror det!

Besøg du bare lige ”fabrikken” i tankerne, hvor hver eneste del af dig i lynhurtig sortering inddeles i ”duer – duer ikke” kasser! Jeg siger, av for pokker!

Desuden en lille note om at filtreringen bliver tættere ved en egen tilstand af mistrivsel og utilfredshed.

Av for pokker, igen.

Vi ved jo alle godt, at det er nedslidende og dehydrerende at være sammen med mennesker, der har mistet glæden, letheden og friheden ved livet. ”Gamle sure mænd” er et brugt udtryk, men jeg skal love for, jeg deslige kender kvinder, der så i stedet skulle have været mænd! Men når det gælder for dem, tjek – så er det gældende for mig.

Jeg er ikke storsindet nok til at tro, jeg kan ændre på andres egen tilstand. Men jeg kan tage ansvar for min egen. Også selvom jeg i skrivende stund stå midt i en totalrenovering og ombygning af mit personlige liv. Definitiv skilsmisse, jobskifte og ukendt økonomi.

For hvert niveau i mit liv, stikker jeg fingeren i navlen. Av for pokker igen igen. Men hold op, der er meget at rydde op, selvom jeg egentlig for ganske kort tiden slet ikke vidste dette. Men nu er jeg her så. Og alene af den grund er min opmærksomhed faldet på det introduceret sorteringsapparatet og trivselstemperaturen.

Set i bakspejlet ville jeg da have ønsket, jeg tidligere have fået denne opmærksomhed OG foretaget handlinger derefter. Men det gjorde jeg så ikke, og lærer det nu på en anden måde.

Denne opfordring er altså alene afstedkommet fordi jeg selv var ”sen” i betrækket, eller simpelthen ikke vidste bedre lige der!