På trods af lang liste med Must Do opgaver kom VirusBumleToget buldrende henover mig og det var ikke et valg om at lægge sig ned Det blev et Must Do
Så med snot-ramt fjæs og en hals fuld af kaktus samt en varme der overstiger den afrikanske savanne ligger jeg så her med den halvdøde krop imens hjernekværneren kører med al den kraft der ellers skulle være brugt til at holde hele systemet i gang Som om hjernekværneren ikke kører i rimeligt tempo almindeligvis Det mener jeg nu nok den gør Men her blot 1 minuts indblik i hjernekværnerens aktivitet
Du skulle jo på losseren Tænk alle dem du svigter ved at aflyse NADA Stuen Måske du sagtens kunne have sat stifter i Og hvad med alle de ting du skulle have gjort med ungerne Nu må de bare igen leve nogenlunde med de bor alene med deres mor Og vasketøjet Hvordan har det tænkt det skulle kunne hoppe ind i vaskemaskinen I det hele taget Er du ikke snart blevet voksen nok til ikke at rammes af lammende mandeinfluenza Tag dig sammen Kom i gang Det hele kan arbejdes væk
Ja måske det skal arbejdes væk men det er ikke med de opgaver jeg har allerstørste erfaringer i At lave ingenting Ikke bare skrue lidt ned for tempoet og lave lidt Næ lave absolut ingenting
Intetheden blev en nødvendighed
Intetheden er larmende
Intetheden er stressende
Med Intethedens stress er det jo egentlig ganske tankevækkende at stress ofte forbindes med for meget at se til For mange opgaver på job i hjemmet og i sin frie tid Hvor følelsen af utilstrækkelighed sættes i spil Mon det også er stressende at have for lidt at tage sig til
Stressende at ønske at forandre og ikke kan komme til det Enten fordi VirusBumleToget har gjort kroppen handlingslammet eller fordi man simpelthen ikke befinder sig i den position til at ændre det man ønsker At man skal kende sin plads og sine muligheder Ellers sagt anderledes Acceptere der er noget man kan gøre noget ved Men i højere udstrækning at acceptere der er SÅ meget man ikke kan gøre noget ved
